fbpx

Leverance til hal/værksted og administration for Brickman i Holstebro, udlejer af erhvervsejendomme

Til dette byggeprojekt i Holstebro har Give Elementer bl.a. leveret næsten 10 meter høje sandwichfacade-elementer i frilagt sort granit.

Montageleder hos Give Elementer, Frederik Madsen, forklarer:

– Projekt Brickman, som vi her hos Give Elementer kalder byggeriet, er et standardbyggeri med lagerhal og administrationsbygning. Der forefindes store korrigérstænger oppe i elementerne, som er støbt ned i soklerne. Her er tale om en kontorbygning i 3,8 meters højde, og på lagerhallen er monteret 10 meter høje sandwichfacade-elementer i sort frilagt granit. Disse elementer er 3,6 meter brede og 48 cm tykke.

– Montagen er gået som planlagt. 8 montagedage. Udover sandwichfacade-elementerne har vi leveret 80 vægelementer, samt tagplader og huldæk. Mens sandwichelementerne på hallen er sort frilagte, er de på administrationsdelen glatte grå.

Senior Projektleder hos Give Elementer, Jacob Hentze, fortæller videre om projektet:

– Det mest specielle i dette projekt er, at der går konsoller til kranbaner hele vejen igennem hallen, som vil blive anvendt af en virksomhed i vindindustrien.

–Projektet er fra vores side færdigmonteret her i sommeren 2023. Til hallen har vi leveret 1.750 m2 frilagt sorte sandwichfacade-elementer, og til kontordelen har vi leveret 300 m2 glatte, grå sandwichfacade-elementer.

– Projektet er forløbet, som det skulle, slutter Jacob Hentze tilfreds. Give Elementer har udført projektet for Gråkjær Erhverv A/S.

Her ses en rå 3D-skitse af elementer i byggeriet.

brickman
ge-logo-keep-it-simple
kasper_larsen

Salg Danmark

Kontakt Kasper Larsen hvis du har spørgsmål.

salgschef_john_meier

Salg Danmark

Kontakt John Meier hvis du har spørgsmål.

torben

Salg Sjælland

Kontakt Torben Jensen hvis du har spørgsmål.